Indtast minutter

00
00
00

Timer
Minutter
Sekunder

Online Pomodoro timer – Pomodoro teknikken kan strukturere din hverdag

Har du svært ved at koncentrere dig og at klare arbejdsopgaverne? Prøver du ofte at arbejde på ti ting på én gang, og bliver du frustreret? Så kan det være en god ide at overveje at bruge Pomodoro metoden med en digital pomodoro timer.

Hvad er Pomodoro teknikken?

Pomodoro er italiensk for tomat, og derfor vil du måske støde på en Pomodoro timer, som er udformet som en tomat. Det var den italienske studerende Frederico Cirillo, som skabte metoden, da han læste på universitetet. Her klarede han projekter ved hjælp af et køkken ur i form af en tomat.

Hvad bruger man Pomodoro metoden til?

Teknikken kan bruges til at strukturere vores hverdag. Ifølge opfinderen er det en teknik, som gør at du vinder kampen mod uret.

Du kan bruge metoden til at strukturere arbejdsdagen og sørge for at du klare dine arbejdsopgaver. Du kan fx også bruge metoden til at lære en ny egenskab, eller komme i gang med en ny hobby, som fx at læse mere eller at skrive blogs.

De tre første trin i Pomodoro metoden

Metoden består af fire trin. I det første trin skal du vælge den opgave, der skal udføres. Hvis du er i tvivl om hvor du kan starte, kan du eventuelt lave en brainstorming af de ting, som der skal klares.

Når du har skrevet alle opgaverne ned, handler det om at prioritere dem alt efter hvad der haster mest, eller hvad der er mest vigtigt. På den måde kommer du frem til den opgave, som du kan lægge ud med, og det hjælper dig også til at lave en to-do-liste.

I trin 2 skal du indstille dit ur til 25 minutter. Traditionelt set er en pomodoro timer et køkken ur i form af en tomat, men du kan sagtens bruge teknikken, selv hvis du ikke har et tomatur. Du kan bruge en digital pomodoro timer på nettet eller med din smartphone, og det kan du læse lidt mere om længere nede.

Når du har sat din timer til 25 minutter, skal du arbejde uden distraktioner i lidt under en halv time. Psykologisk set bliver en opgave mere overkommelig, når vi sætter en deadline som er til at klare. 25 minutter virker ikke som lang tid i vores hovedet, og derfor hjælper teknikken mange.

Det er vigtigt at du glemmer alt om distraktioner i de 25 minutter hvor du udelukkende arbejde på den opgave, som du har forpligtet dig til. Du kan ikke lige gå en tur i køkkenet, eller svare på en hurtig mail.

Multitasking er fjenden, når det kommer til metoden. Arbejd hundrede procent i de 25 minutter indtil uret ringer. Når du har gjort det, bliver det tid til trin 3.

I trin tre skal du holde en pause på fem minutter. Det er vigtigt at det er en form for afslapning, så dit hoved kan koble af. Du må endelig ikke benytte de fem minutter på mere arbejde. Forkæl dig selv med en varm kop kaffe, eller husk at drikke vand. Stræk benene, eller lyt til en god sang på YouTube.

Når du har gennemført det tredje trin med de fem minutters pause, skal du gå tilbage til trin 2, og starte en ny omgang med din pomodoro timer på 25 minutter.

Pomodoro teknikken består af fire pomodoros

Det fjerde og sidste trin i teknikken handler om at holde en lang pause, når du har gennemført en cyklus med din timer. En cyklus består af fire pomodoros af fire gange 25 minutters arbejde og fire gange fem minutters pauser.

Når du har gennemført cyklussen med de fire pomodoros, skal du holde en længere pause på 30 minutter. Igen er det en pause hvor du skal udføre en afslappende aktivitet som fx at læse en bog, at gå en tur, spise noget mad eller lignende. Hovedet skal koble af, så du bagefter er klar til at starte en ny cyklus med fire pomodoros.

Giv ikke op for tidligt

Vi har tendens til nemt at blive irritable, glemsomme og distraherede. Derfor kan det være en teknik, som er udfordrende i starten. Derfor er det vigtigt at du ikke er for hård ved dig selv, hvis du ”kun” kan klare 10-15 minutter i de første omgange. Det er heller ikke en god ide at give op for tidligt, hvis du har tendens til at kaste håndklædet i ringen.

Tips og tricks til at komme i gang med Pomodoro teknikken

Der er flere forskellige redskaber, som du kan bruge til teknikken. Du kan bruge denne online pomodoro timer, hvis du ikke har lyst til at have din smartphone liggende ved siden af dig. Måske kan du nemt blive fristet til at tjekke din telefon, og derfor kan det være en god ide at gemme telefonen væk og bruge en online pomodoro timer.

Alternativt kan du downloade en pomodoro timer til din computer og telefon, hvis du ikke har lyst til at holde øje med din web browser, for at se hvor lang tid der er gået.

Hvis du har en tendens til at blive glemsom, kan du også have et stykke papir hvor du kan notere sidetanker løbende. På den måde glemmer du ikke andre opgaver, og du kan forblive fokuseret.

Den avancerede udgave af Pomodoro teknikken

Når du har mestret metoden, kan du tilpasse den. Du kan gøre sessionerne kortere eller længere. Det vigtigste er at du finder frem til en udgave af metoden, som passer til dig.